


Oprindeligt bar tilbuddet navnet Fonden Huset Scheving. I 2026 ændrede vi navn til Fonden Huset Liv for tydeligere at afspejle vores kerneværdi: at skabe de bedst mulige forudsætninger for det gode liv.
Rammerne hos os



Mission
Vores mission er at være et førende og anerkendt botilbud for mennesker med autisme.
At være anerkendt betyder for os, at vi vil være et tilbud, som insisterer på:
– Høj faglighed og et vedvarende ønske om at forstå den enkelte beboers forudsætninger – i dialog med beboeren selv og i samarbejde med pårørende og relevante samarbejdspartnere – og herudfra udvikle kompetencer, livsduelighed og trivsel.
– Tryghed hos såvel borger, pårørende og myndighed i, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte og tilpasses løbende i et åbent og respektfuldt samarbejde.
– Tryghed i, at der arbejdes videnbaseret og med dokumentation
– Transparens i forhold til at skabe sammenhæng og mening mellem indsats og takst.
Ledelsen

Lars Nørgaard
Lars er uddannet pædagog og har i en årrække arbejdet inden for blandt andet autismetilbud. Han var i en årrække souschef i Fonden Huset Liv, inden han i 2022 tiltrådte som leder. Lars var en af de tre grundlæggere af Fonden Huset Liv.

Mette Sommer
Mette er uddannet lærer og har mange års erfaring inden for autismeområdet, hvor hun har opbygget solid faglig viden. Hun har desuden erfaring med specialiseret rådgivning og har været en del af Huset Liv siden 2019 – efter tidligere at have været bestyrelsesmedlem siden husets start.
Bestyrelsen
Fonden Huset Liv er et selvejende, fondsdrevet tilbud, hvor bestyrelsen har det overordnede ansvar for fondens drift og udvikling. Bestyrelsen sikrer, at fonden arbejder i overensstemmelse med sit formål og gældende vedtægter.
Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for ledelsen og fører tilsyn med økonomi, drift og faglig kvalitet. Den fungerer samtidig som sparringspartner for ledelsen.
Derudover sætter bestyrelsen den strategiske retning for fonden og arbejder for en ansvarlig, bæredygtig udvikling til gavn for fondens målgruppe.
Dorthe Hölck
Dorthe er uddannet sociolog på Aalborg universitet og har stor erfaring på autismefeltet. Hun har blandt andet været idémager og leder af opgangsfællesskabet SORAS, leder af Langagerskolens ungdomsafdeling, udviklingschef – det vil sige ansvarlig for kvaliteten i den pædagogiske indsats – på Hinnerup Kollegiet (nu specialområdet autisme). Hun har været selvstændig med Go between, og så er hun VISO-specialist på både børn og voksne med autismespektrum-forstyrrelser.
Allan Barenholdt
Allan er uddannet Socialpædagog fra Jægerspris seminarium. Han har igennem årene arbejdet med børn og unge med specielle udfordringer og dermed specielle behov. De sidste 20 år har Allan arbejdet som leder indenfor både børn, unge og voksenhandicap. Allan har arbejdet indenfor både kommunal og privat regi. Allan har igennem årene taget flere uddannelser indenfor såvel praksisarbejde og ledelse. I de sidste år har Allans fokus været på arbejdet med og omkring autisme og udviklingshæmning og de følgediagnoser der ofte følger med.
Rikke Gade Simoni Vestermark
Rikke er viceforstander hos Havredal Praktiske Uddannelser og er uddannet socialrådgiver med forskellig efteruddannelse. Desuden har hun læst jura. Hun har igennem en årrække har haft særligt fokus på unge og voksne med autisme, ADHD og andre funktionsnedsættelser. Hun brænder for specialområdet og for at sikre den enkeltes rettigheder og har fokus på at sikre resultater med udgangspunkt i den enkeltes behov.